Esbjerg er forsvarende mestre i U19-ligaen og skal dermed deltage i UEFA Youth League i denne sæson.
Tirsdag blev der trukket lod til turneringen, og Esbjerg har trukket de finske mestre Käpylän Pallo.
Esbjerg starter på hjemmebane, og kampene spilles i slutningen af september og i midten af oktober.
Hvis Esbjerg går videre, venter der en ny runde over to kampe i november, og her skal Esbjerg møde vinderen af opgøret mellem italienske Inter og ukrainske Dynamo Kiev.