
Det har været en blandet start på sæsonen for Esbjerg fB.
Man indledte med et 0-2-nederlag til Lyngby, mens man ugen efter så slog Hvidovre IF med 2-1 i Betinia Ligaen.
Nu skulle man på jagt efter endnu en sejr, da man var på besøg hos oprykkerne fra Middelfart, hvor gæsterne fra Vestjylland var store favoritter.
Esbjerg kom da også godt ind i kampen, da man fra starten satte sig på spillet. Vestjyderne kom frem til flere muligheder, men bolden ville ikke ind i kampens begyndelse.
I denne periode kæmpede Middelfart med det, da oprykkerne blandt andet måtte sparke bolden væk fra stregen efter et godt forsøg fra Esbjerg.
Efterfølgende kom Middelfart bedre og bedre med i kampen, da det blev mere lige mellem de to mandskaber. Men de fremmødte fans blev ikke forkælet med mål.
Artiklen fortsætter efter billedet

Men det blev der lavet om på i anden halvleg.
Efter 60 minutter viste gæsterne fra Vestjylland klassen med et flot angreb, hvor man kørte rundt med Middelfart-spillerne.
Til sidst blev Jacob Buus spillet fri på højrekanten, hvor han kom til baglinjen og spillede bolden tilbage i banen. Det var en god idé, da Andreas Lausen kom løbende.
Den 22-årige midtbanespiller svigtede ikke og sparkede bolden ind i netmaskerne via en afretning til stor jubel blandt Esbjergs spillere.
Der kom ikke flere mål, og dermed sikrede Esbjerg sig en vigtig 1-0-sejr. Vestjyderne har nu seks point efter de første tre kampe af sæsonen.
Middelfart er derimod at finde på 11. pladsen med et enkelt point.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Esbjerg fB
Middelfart Boldklub
Betinia Liga




































