


Søndag skulle Esbjerg forsøge at holde trit med de øvrige tophold, da de spillede på hjemmebane i 1. division.
Opgaven så overkommelig ud, da det var det absolutte bundhold Skive, der kom på besøg. Skive havde før kampen ikke vundet en eneste kamp i indeværende sæson, hvor de blot havde skrabet tre point sammen i 11 kampe.
Det startede også planmæssigt for Esbjerg, der efter 17 minutter bragte sig foran, da Andri Runar Bjarnason sørgede for en 1-0-føring.
1-0 var også resultatet i pausen.
Anden halvleg var dårligt sat i gang, før Esbjerg kom på måltavlen igen. Denne gang var det Pyry Soiri, der sendte bolden i netmaskerne. 2-0 til Esbjerg.
Til slut fik Skive et lille håb, da Clinton Antwi sendte bolden i eget net til en reducering, men bundholdet kom ikke tættere på, og derfor vandt Esbjerg kampen med 2-1.
Men sejren er Esbjerg nummer fire i 1. division med syv point op til rækkens førerhold Viborg. Esbjerg har dog spillet en kamp mindre.
Skive leder stadig efter sæsonens første sejr.