

Esbjerg fik i sidste uge en vigtig sejr mod BK Frem, og det skulle de prøve at følge op på, da de lørdag besøgte Thisted, der holder til i bunden af 2. division.
Esbjerg var favoritter til opgøret, men det var alligevel værterne, der slog til først.
En lang bold blev sendt i dybden, hvorefter et godt indlæg blev slået i feltet til Ahmad Gero, der flot dirigerede bolden i mål med hovedet. 1-0 til Thisted.
Esbjerg var tæt på at udligne kort tid efter på en standardsituation, men bolden blev clearet i sidste sekund.
I anden halvleg fik Esbjerg-offensiven en ny chance, men stolpen reddede Thisted.
Der kom ikke flere scoringer, og dermed endte det 1-0 til Thisted.
Nederlaget til Esbjerg betyder, at de fortsat har fem point op til Aarhus Fremad og B.93, der er henholdsvis nummer et og to i 2. divison.
Frem fik vigtig sejr
BK Frem har ikke haft den bedste sæson, hvor de inden lørdagens kamp mod Skive blot havde hentet 11 point.
Derfor havde de brug for tre point, og den mission lykkedes også for klubben fra Valby.
2-0 lød sejren på, og det betyder, at de nu har seks point op til FC Roskilde, der er nummer ti i rækken.

Esbjerg fB
Skive IK
Thisted FC
BK Frem
CampoBet 2. division

























