Eskesen træner i Kalundborg
2005-06-28 12:48:52
Foto:

Eskesen træner i Kalundborg

Den tidligere direktør i Køge Boldklub Morten Eskesen er blevet ansat som ny træner i Kalundborg efter Frank Skytte.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

37-årige Morten Eskesen er med sine omkring 400 divisionskampe en erfaren herre på grønsværen.
Men på bænken nåede han ikke at samle de store erfaringer gennem sin lange karriere. Det får han mulighed for i den kommende sæson, hvor han skal stå i spidsen for Kalundborgs mandskab i 2. division Vest.

Morten Eskesen var i Køge i 12 år og de to sidste år som direktør fra sommeren 2003 til oktober 2004, hvor han trådte tilbage på grund af samarbejdsvanskeligheder med en ny ledelse i klubben.
Forinden var Morten Eskesen en af de mænd, man gav æren for, at den dengang alvorligt økonomisk svækkede Køge Boldklub ikke gik helt konkurs og måtte dreje nøglen om.

Men nu er Eskesen altså, med en træneruddannelse i bagagen, igen nede på niveau med plænen, og han melder ud, at han er enig i Kalundborgs målsætning om at placere sig i den bedste halvdel af sin 2. divisions-pulje i den kommende sæson.
Aftalen imellem Kalundborg og Morten Eskesen er forløbig to-årig.

Annonce
Annonce
Annonce