

Espanyol skulle mandag aften forsøge at hente endnu en sejr i La Liga, efter de i den seneste runde formåede at slå Real Madrid med 2-1.
Nu gjaldt det dog et opgør mod Cadiz, som havde danske Jens Jønsson med fra kampens start.
Den danske midtbanespiller og co. må dog forlade Barcelona tomhændet, da oprykkerne fra Espanyol sikrede sig alle tre point i La Liga-opgøret, hvor Raul de Tomas åbnede ballet.
Han bragte nemlig værterne foran med 1-0 kort tid før pausen, da han var hurtigst over en ripost i feltet, og så var Espanyol godt på vej mod de tre point.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det blev dog meget bedre efter pausen, da de efter 65 minutter endnu en gang fik nettet til at blafre med en scoring til 2-0 via Nico Melamed.
Her spillede Espanyol sig flot frem til feltet med flere kombinationer, inden Nico Melamed fik sendt et skud afsted tæt under mål. Espanyol-spilleren var dog heldig i situationen, da bolden ramte Victor Chust på ryggen og fløj ind i Cadiz-målet.
Det endte med at blive kampens sidste scoring, og dermed sikrede Espanyol sig deres kun tredje sejr i denne La Liga-sæson med 2-0-triumfen over Cadiz.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.
Skriv kommentar