Cenk Tosun måtte i torsdags udgå efter 55 minutter af Tyrkiets kamp mod Grækenland med en knæskade.
Everton-angriberen er siden blevet undersøgt nærmere, og selv om der venter ham en periode på sidelinjen, så kan han ånde lettet op.
Skaden er nemlig ikke så alvorlig, at den kræver en operation. Det oplyser Everton på klubbens hjemmeside.
- Tosun vender tilbage til USM Finch Farm (Evertons træningsanlæg, red.) den 1. juli, men han kommer ikke til at være involveret i fuld træning fra begyndelsen af opstarten, da han genoptræner med klubbens medicinske stab, skriver klubben.
Cenk Tosun spillede 29 kampe i alle turneringer for Everton i den seneste sæson. Her scorede han fire mål.


Everton
Premier League






























