Danmarksserien -Ex-AB-keeper skifter til Danmarksserie-klub
2021-01-26 15:25:01
Foto: Dennis R. Beck

Ex-AB-keeper skifter til Danmarksserie-klub

Danmarksserie-klubben GVI henter den 20-årige målmand William Benzin, der tidligere har været i AB. Han har senest spillet i Sjællandsserie-klubben Farum BK.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Artiklen er bragt i samarbejde med LigaBold.dk. 

20-årige William Benzin har fået fast spilletid i Sjællandsserie-klubben Farum BK i efteråret, som han skiftede til fra AB. Nu drager målmanden videre i karrieren, og næste stop for Benzin er Danmarksserie-klubben GVI (Gentofte-Vangede Idrætsforening).

Den unge målmand siger til LigaBold.dk, at han ser frem til at prøve sig af i Danmarksserie-klubben, der indtager en fjerdeplads i Danmarksserien Pulje 2.

- Jeg synes, at der er nogle gode muligheder i GVI. Jeg vil gerne spille på et så højt niveau som muligt. Derudover har jeg haft et rigtig fint halvår, hvor jeg har fået en masse kamperfaring. 

- Så nu vil jeg også gerne se, om jeg kan trække den til et højere niveau. Jeg synes bare, at miljøet i GVI er sindssygt stærkt, og der er rigtig god træning. Jeg synes, at det giver god mening for mig at tage til GVI, siger William Benzin til LigaBold.dk.

Det betyder meget for William Benzins udvikling at spille kampe på seniorniveau, og det var også en af grundene til, at han skiftede væk fra AB i sommer. Han beskriver sig selv som refleksstærk, mens han arbejder intenst med spillet i fødderne.

- Jeg spillede jo i AB i to og et halvt år, hvor jeg ikke spillede sindssygt mange kampe, men jeg trænede på et sindssygt højt niveau. Det fik jeg i løbet af det halve år i Farum, og det har betydet meget for min udvikling.

Hvorfor blev det ikke til mere i AB?

- Jeg spillede U19 som tredje-års og fik nogle kampe, men så var tiden til, at jeg skulle blive senior, og så var der bare to målmænd, der var foran mig. Så jeg kunne godt se, at det nok ikke ville ende med så mange kampe i 2. division. 

- Så ville jeg hellere prioritere at få noget kamperfaring, og så var der nogle gode muligheder i Farum for at komme og spille der, for at trække det op på et højere niveau, så det var fedt, siger målmanden, der sad på bænken ved flere lejligheder i 2. division for AB, men nåede aldrig at få seniordebut for Gladsaxe-klubben. Han spillede derimod primært i U19-divisionen.

Vil arbejde for det

Målmanden håber, at han kan tilkæmpe sig til et startplads i Danmarksserie-klubben, men det kræver hårdt arbejde, mener Benzin.

- Jeg vil gerne spille kampe på det højeste niveau som muligt. Jeg vil gøre alt for at starte hver weekend, men hvis det ikke skulle lade sig gøre, så tror jeg også, at der er meget i træningen i GVI. Jeg håber på, at jeg i løbet af de næste par år kan etablere mig som en Danmarksserie-spiller. 

- Det vil også give et godt udgangspunkt for at rykke videre og spille på et endnu højere plan. Jeg kommer til at arbejde hårdt, siger William Benzin til LigaBold.dk, der pointerer, at det kunne være fedt at blive en del af et divisionshold igen på sigt.

William Benzin spillede samtlige 11 kampe for Farum i efteråret i Sjællandsserien Pulje 1.

Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce