



Danmark gjorde kort proces, da det blev til en sikker 4-0-sejr over Færøerne på MCH Arena i Herning.
Mange af de færøske spillere enten spiller eller har spillet i dansk fodbold, og det gælder blandt andre målmanden Teitur Gestsson, der som ungdomsspiller var i OB.
Her lærte færingen en vis Christian Eriksen at kende, og i onsdagens landskamp stod de to ansigt til ansigt efter 27 minutter, hvor Andreas Skov Olsen havde tilkæmpet et straffespark til Danmark, som Eriksen skulle tage sig af.
Det lykkedes med nød og næppe danskeren at passere Teitur Gestsson, og efter kampen satte målmanden ord på situationen, hvor Christian Eriksen sendte et lettet smil i retning af Gestsson, da bolden akkurat sneg sig ind.
- Jeg kan ikke rigtig huske, hvad der blev sagt, men straffesparket er noget, som jeg kommer til at have mareridt om i de næste fem år. Den skal jeg selvfølgelig tage, og jeg var tæt på. Det havde været sjovt at have på cv'et.
- Jeg kender Christian lidt fra gamle dage, og det var godt at se ham igen, siger Teitur Gestsson på pressemødet efter kampen.
Hverken Teitur Gestsson eller jævnaldrende Christian Eriksen nåede at finde vej til OB's førstehold.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere


Venskabskampe
Færøerne






































