FA 2000 var ubesejret, da de lørdag gik på banen for at møde Slagelse på hjemmebanen Frederiksberg Idrætspark.
Tre sejre og en uafgjort var det blevet til FA 2000 i 2. divisions gruppe 2.
Helt så god en start havde Slagelse ikke fået, men fem point i fire kampe havde vestsjællænderne skrabet sammen inden lørdagens kamp.
På kunstgræstæppet i Frederiksberg lykkedes det ikke de to mandskaber at komme frem til scoringer i de første 45 minutter.
Her var hjemmeholdet generelt bedst, men uden de formåede at kapitalisere på det.
Efter pausen blev det mere jævnbyrdigt, men uden at de to hold havde den fornøden skarphed til at bringe sig foran.
Største chance tilfaldt FA 2000 med små ti minutter tilbage af opgøret, da de fangede Skive fuldstændigt ude af balance.
Det gav en helt fri afslutningsmulighed omkring straffesparkspletten, men en strålende redning af Slagelse-målmanden sikrede, at gæsterne fik et enkelt point ud af arbejdet lørdag.
Dermed avancerer FA 2000 til en - i hvert fald midlertidig - førsteplads med ét point mere end Næstved og Nykøbing FC, der begge har en kamp til gode.