Bølgerne gik højt i weekenden, da Manchester United og Leicester tørnede sammen i Premier League, og kampen får nu et efterspil fra det engelske fodboldforbund.
FA åbner nemlig en sag mod Uniteds Marouane Fellaini og Leicesters Robert Huth for voldelig adfærd i kampen. For Fellainis vedkommende er det angiveligt højtflyvende albuer, mens Huths sag handler om at rive modstanderen i håret.
Hændelsen fandt sted i det 21. minut i kampen, og begge spillere har indtil onsdag til at respondere på tiltalen.