Fabian Delph var spået en stor karriere, da han som ung blev solgt fra Aston Villa til Manchester City, men et utal af skader satte en stopper for udviklingen.
I sommer forlod han Everton ved kontraktudløb, tirsdag har englænderen meddelt, at han stopper karrieren i en alder af bare 32 år.
Det skriver han i et opslag på Instagram:
- I dag annoncerer jeg mit karrierestop med intet andet end glæde og taknemmelighed for, hvad dette smukke spil har givet mig.
- Stort tak til min familie, venner, spillere og stab fra de forskellige klubber, jeg har været heldig nok til at repræsentere. Også tak til alle fans for jeres støtte.
Delph startede sin karriere i Leeds, han skiftede senere til Aston Villa, hvorfra han blev købt af Manchester City.
Artiklen fortsætter efter billedet

Efter fire år i Manchester gik turen videre til Everton, hvor han spillede 41 kampe på tre år.
Fabian Delph kan se tilbage på en karriere med 20 engelske landskampe, han har desuden vundet Premier League to gange samt vundet FA Cuppen en enkelt gang.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Manchester City
Everton
Aston Villa
Leeds
Premier League
























