Tidligere onsdag lød det noget overraskende fra West Ham, at man havde skrevet en etårig kontrakt med Lukasz Fabianski, som ellers forlod klubben tidligere på sommeren.
Den 40-årige polak glæder sig i den grad over at være tilbage i London-klubben, hvor han nu får en helt anden rolle.
- Jeg er virkelig, virkelig, virkelig glad for at være tilbage, for den her klub betyder tydeligvis meget for mig – og også for folkene i klubben. Det var dejligt og rørende at se dem igen.
- Jeg har altid været – og vil altid være – en spiller, der sætter holdet over mine egne personlige mål. Jeg tror måske, det gør, at folk ser mig som en god person at have omkring sig, en god holdkammerat, både i forhold til det, jeg bidrager med, og den energi jeg bringer.
- Det handler ikke kun om mig – det handler om holdet.
- Jeg er her for at støtte og for at holde standarderne høje. Jeg har masser af erfaring, og jeg tror, det kan være nyttigt.
- Jeg vil helt sikkert fortsætte med at arbejde på samme måde, som jeg altid har gjort – forhåbentlig på et godt niveau – men jeg forstår også, at min rolle nu er helt anderledes, lyder det således fra keeperen.
Lukasz Fabianski kommer til at indgå i målmandsteamet sammen med Mads Hermansen og Alphonse Areola.

Superliga-profiler siger farvel
Hattrick | Afsnit 81Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.
Læs mere
West Ham
Premier League



































