2023-02-24 20:55:08

Faghir og Marcondes slog til da FCN slog OB i målfest

Topholdet fra FC Nordsjælland vandt fredag aften 4-2 over OB i en kamp, der bød på godt spil, store fejl, masser af underholdning og flotte mål. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 19. runde

FT

FCN

4 - 2

OB

28'
10
Wahid Faghir
Mål
42'
11
Mads Frøkjær-Jensen
Mål
63'
21
Wahid Faghir
Mål
72'
31
Ernest Nuamah
Mål
80'
41
Emiliano Marcondes
Mål
86'
42
Kian Hansen
Selvmål

Fredag var der igen 3F Superliga på menuen, da FC Nordsjælland fik besøg af OB. 

Værterne måtte undvære en karantæneramt Adama Nagalo, og det betød, at Daniel Svensson fik chancen fra start. 

OB havde Yankuba Minteh tilbage i startopstillingen, efter han missede sidste uges opgør mod Randers på grund af disciplinære problemer. 

FCN sad på spillet fra start, og det var også dem, der stod for opgørets første chance efter syv minutter. 

Mohamed Diomande forsøgte at finde Wahid Faghir i feltet, men angriberen kunne ikke få kontrol over bolden, og derfor løb chancen ud i sandet. 

Men FCN-trykket blev ved, og efter en lille halv time kom de foran. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Faghir og Marcondes slog til da FCN slog OB i målfest
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Faghir modtog bolden på kanten af feltet, og herfra tog han et par berøringer, før han sendte bolden i mål ved fjerneste stolpe med venstrebenet. 1-0 til hjemmeholdet. 

Scoringen fik OB til at vågne op, og de var meget bedre med efterfølgende, og kort før pausen kom de tilbage i opgøret. 

Diomande smed bolden væk tæt ved eget felt, og herfra gik det stærkt. 

Emmanuel Sabbi fik sendt et skud afsted, som Andreas Hansen flot fik reddet, men FCN-keeperen kunne ikke gøre meget ved, at bolden efterfølgende hoppede ud til Mads Frøkjær-Jensen, der let kunne udligne 1-1. 

Kort tid efter var Frøkjær endnu en gang tæt på, men skarpheden manglede, og derfor sluttede en underholdende første halvleg 1-1. 

Faghir, Nuamah og Marcondes slog til i anden halvleg
Anden halvleg var knap nok begyndt, før bolden lå i kassen første gang. 

Sabbi fik sendt bolden i kassen efter meget kort tid, men angriberen var offside i situationen. 

Den opskrift gentog han kort tid efter, og dermed havde han fået to scoringer annulleret indenfor kort tid. 

OB var bedst i starten af anden halvleg, men efter en times spil slog Faghir til igen. 

Angriberen fik skrabet bolden over stregen efter et frispark, og dermed stod det nu 2-1 til FCN. 

Scoringen blev sidste aktion for Faghir, der blev erstattet af Mads Kristian Hansen kort tid efter, og Hansen skulle ikke bruge mere end små ti minutter på banen, før han markerede sig. 

Han blev sendt afsted i dybden, og herfra havde han ingen problemer med at sende bolden ind til Ernest Nuamah, der let kunne gøre det til 3-1. 

Minteh blev kort tid efter skiftet ud, og undervejs ødelagde han et hjørneflag. Dagens dommer så dog ikke episoden, og derfor slap han for sit andet gule kort og dermed rødt. 

Gassen var gået af ballonen for OB, og med ti minutter igen lukkede og slukkede FCN. 

Et hjørnespark blev sendt i feltet, og her fik Emiliano Marcondes sendt bolden i kassen efter et par forsøg. 

Derfor gjorde det heller ikke så meget, at Kian Hansen sendte bolden i eget net kort før tid. 

OB fik lagt et lille pres til sidst, men FCN-defensiven formåede at stå imod. 

Dermed sluttede det 4-2 til FC Nordsjælland, der nu har syv point ned til Viborg, der er nummer to i 3F Superligaen. 

OB bliver siddende på 25 point, hvilket rækker til en syvendeplads i rækken.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 19. runde

FT

FCN

4 - 2

OB

28'
10
Wahid Faghir
Mål
42'
11
Mads Frøkjær-Jensen
Mål
63'
21
Wahid Faghir
Mål
72'
31
Ernest Nuamah
Mål
80'
41
Emiliano Marcondes
Mål
86'
42
Kian Hansen
Selvmål
Annonce

34 kommentarer

Se kommentarer
Annonce