Rasmus Falk er en fodboldspiller, som har spillet sammen med nogle store profiler igennem sin lange Superliga-karriere.
Alligevel sendte han en stor buket roser i retning af sin holdkammerat, Max Ejdum, efter OB sikrede sig tre yderst vigtige point i kampen om top-6 med en 3-0-sejr over Vejle Boldklub.
- Jeg elsker Max, og jeg synes, han er så god. Max har rigtig meget power, og han besidder en stor fysisk pakke, lyder det fra Falk.
Den 33-årige fynbo satte også ord på, hvad det kræver af Ejdum, hvis han skal blive en af de bedste i ligaen på den position.
- Det handler for Max om at holde sig skadesfri, så han kan være klar til at spille uge efter uge på det her niveau. Det, vi ser i dag, er nemlig hans niveau.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er det sværeste i fodbold at præstere sådan her på et kontinuerligt niveau i en halvsæson og derefter en hel sæson. Men hvis han kan det, så kan det blive rigtig, rigtig godt. Fodbold-mæssigt har han hele pakken, og vi vil gerne have glæde af ham i lang tid, siger Rasmus Falk.
I OB har Falk opnået legende-status, og han svarede da også på, hvorvidt han frygter, at Ejdum bliver en endnu større legende hos fynboerne.
- Nej, det frygter jeg bestemt ikke. Det vil bare betyde, at vi vinder nogle flere kampe, så det vil jeg være den første, der nyder, afslutter en grinende Falk.
Næste gang Ejdum får muligheden for at vise sig frem, bliver det mod FC Fredericia, hvor OB-mandskabet skal forsøge at bygge videre på deres gode stime i jagten på top-6.

Superligaens dyreste salg og køb på 24 timer
Hattrick | Afsnit 11FC Midtjylland slog på 24 timer både Superligaens transferrekord for dyreste køb og salg. Sent i nat blev Dario Osorio nemlig sendt til Crystal Palace.
Læs mere
OB
3F Superliga




























