Interessen for Malmö FF’s træning voksede lige pludselig markant denne torsdag.
Det kom nemlig frem, at Christian Eriksen træner med hos den svenske mesterklub, og det fik både flere medier og fans til at sætte kursen mod træningsbanen ved Eleda Stadion.
Her kunne man se Eriksen tage del i træningen, men det var efterfølgende ikke muligt at få den klubløse dansker i tale.
- Jeg kan bare sige, at jeg træner, siger en fåmælt Eriksen og kalder det en fin træning.
Artiklen fortsætter efter billedet

Samtidig ønsker han god kamp til landsholdet, der fredag aften får besøg af Skotland i VM-kvalifikationen.
Malmös sportschef kalder Eriksen en inspiration, men man skal ikke nødvendigvis forvente at se ham på kontrakt i MFF.
- Nu er vores transfervindue lukket, og det er ikke noget, jeg har tænkt på, hvordan han skulle kunne passe ind hos os.
- Lige nu hjælper vi ham, og det er en fed og inspirerende ting for vores spillere, siger Daniel Andersson til Expressen.


Malmö FF
Allsvenskan



































