Opbakningen er stor til det danske landshold forud for EM-slutrunden i Tyskland.
Flere end 1000 børn og deres forældre havde fundet vej til landsholdets træningsbane mandag eftermiddag i Helsingør for at få autografer og en lille snak med spillerne.
De danske spillere var hegnet ind, så spillerne ikke blev overfaldet af de unge, ivrige autografjægere.
De fleste af dem klædt i rødt og hvidt som signalet om, at de støtter Kasper Hjulmands troppers kamp for et stort resultat i Tyskland.

Artiklen fortsætter efter billedet

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.
Rasmus Højlund var ikke overraskende en af de mest populære spillere. Manchester United-profilen stod længe for at skrive autografer og fik taget fotos med de mange fans, der stod rundt om ham.
Og mange af dem var glødende Manchester United-fans. Det lagde de ikke skjul på. For de var mødt frem i de røde klubtrøjer.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.
Mandagens træning er den eneste helt åbne træning i Helsingør før afrejsen tirsdag i næste uge.
Tirsdag, torsdag og fredag i denne uge er træningen kun åbent i 15 minutter.
Landsholdsspillerne stemplede ind på Hotel Marienlyst mandag. Her har Kasper Hjulmands tropper lejr frem til EM-afrejsen næste tirsdag.
De spiller onsdag i Parken mod Sverige og lørdag mod Norge på Brøndby Stadion.
Kasper Hjulmand skal aflevere sin trup til UEFA med 26 navne 7. juni. Når han afleverer de 26 navne, kan der kun skiftes ud frem til første kampdag, hvis der opstår skader, som UEFAs lægestab samtidig skal godkende.
Det danske landshold rejser til Tyskland tirsdag 11. juni. Den første kamp spilles 16. juni.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

EM

























