











Manchester City kommer ikke til at genvinde Champions League.
Pep Guardiolas havde ellers pænt med chancer i onsdagens returkamp mod Real Madrid, men spanierne var skarpest i straffesparkskonkurrencen efter 1-1 i ordinær tid.
Andriy Lunin pillede både Mateo Kovacic samt et sløjt forsøg fra Bernardo Silva, og da kun Luka Modric brændte for Real Madrid, blev det til en 4-3-sejr fra pletten. Antonio Rüdiger scorede det afgørende mål og skabte kæmpe jubel hos gæsterne.
Real Madrid udbygger dermed sin egen rekord og er i semifinalen for 17. gang, siden Champions League så dagens lys i 1992. Bayern München har været der næstflest gange med 13 af slagsen.
Denne gang er det netop Bayern, som City skal kæmpe imod om en plads i finalen.
I den anden semifinale mødes Dortmund og PSG.
Artiklen fortsætter efter billedet

Spansk drømmestart
Real Madrid fik en perfekt start på onsdagens returkamp.
Efter 12 minutter tog Jude Bellingham bolden godt til sig og startede et godt angreb over højrekanten. Kyle Walker så skidt ud og fik ikke clearet, så i to forsøg fik Rodrygo sparket bolden i kassen til 1-0 for gæsterne.

Foto: Molly Darlington
City var tæt på at svare igen syv minutter senere, hvor overliggeren dog stod i vejen for Erling Haaland.
Efterfølgende havde værterne en del boldbesiddelse, men det var primært Kevin De Bruynes forsøg udefra, der blev farlige.
Jack Grealish fik en stor chance, men Antonio Rüdiger nåede tilbage og fik blokeret.
I anden halvleg fortsatte City presset, men Thibaut Courtois’ afløser Andriy Lunin var på plads gang på gang – i hvert fald indtil et kvarter før tid.
Her bragede Kevin De Bruyne bolden højt i nettet, og så var det atter helt lige på Etihad.
Den belgiske stjerne fik en gigantiske chance seks minutter senere, men sparkede bolden en anelse for højt, så den strøg over mål.
Ingen af holdene satte det afgørende stød ind til sidst, så der måtte to gange 15 minutter ekstra til for at finde en vinder.
Her faldt tempoet naturligt nok en smule, og der var længere mellem chancerne.
Antonio Rüdiger fik en god mulighed lige før den korte pause mellem de to halvlege, men skarpheden manglede.
Selv om Manchester City til sidst så ud til at have et lille overtag rent fysisk, formåede Real Madrid at holde stand, så det hele blev afgjort fra straffesparkspletten.
Det startede godt for City, da Luka Modric missede Real Madrids første forsøg, men så brændte både Bernardo Silva og Mateo Kovacic, mens Jude Bellingham, Lucas Vazquez, Nacho og Antonio Rüdiger holdt hovedet koldt for Real Madrid.

Foto: Carl Recine

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Manchester City
Real Madrid
Champions League


































