2024-04-15 12:50:46

Farvel til TV 2: Disney skal vise topfodbold

Fra sommeren 2024 og tre år frem skal Europa League og Conference League sendes på Disney+.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Hvis du vil se Europa League og Conference League i de næste sæsoner, skal du også betale for at se Askepot, Tarzan og Løvernes Konge.

Som Bold forstår det overtager Disney+ rettighederne fra sommer og tre år frem.

Samme melding har Tipsbladet skrevet for nylig.

Det betyder, at kampe med danske hold fra de europæiske turneringer skal ses og betales for hos Disney+ fra sommeren 2024 og tre år frem.

Det er lidt af en overraskelse, at Disney overtager rettighederne til de to internationale klubturneringer, fordi de i Danmark ikke har vist interesse for sportsrettigheder.

Artiklen fortsætter efter billedet

International -Farvel til TV 2: Disney skal vise topfodbold
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Den store amerikanske koncern ejer blandt andet ESPN, som sender store mængder sport i Nordamerika.

Derved er TV 2 ude af billedet til rettighederne for de to turneringer. TV 2 har vist Europa League og Conference League fra 2021 til og med denne sæson.

Men efter købet af rettighederne til Superligaen har de droppet at byde med på at købe de to mindre attraktive europæiske turneringer.

Disney+ koster i dag 49 kr. at se med reklamer og 79 kroner, hvis man ikke ønsker reklamer.

Men med overtagelsen af rettighederne betyder det, at de danske fodboldfans skal have endnu en streamingtjeneste for at følge med. Specielt for de hold, der går i enten Europa League eller Conference League-gruppespillet til efteråret.

Den danske mester skal vinde to kampe for at være sikker på Europa League-gruppespillet. Pokalvinderen slås også for Europa League-gruppespil, mens nummer to og vinderen af nummer tre og syv spiller om Conference League-pladser.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix.
Champions League stadig ikke solgt
Champions League er stadig ikke solgt i Danmark. Viaplay er stadig på banen i forhold til at sikre sig rettighederne.

Det har været et langt forløb fra november, hvor man har været gennem tre budrunder uden at finde en afgørelse.

Det tyder i den grad på, at UEFA ikke får den pris for Champions League-rettighederne, som man har forventet.

Viaplay har betalt i niveauet 450 mio. kr. om året for Champions League-rettighederne.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

39 kommentarer

Se kommentarer
Annonce