Kun med Bold+
Danskerne kommer for alvor til at lære en ny landsholdsbomber at kende meget snart.
Mika Biereth har taget Monaco med storm siden ankomsten til fyrstedømmet i midten af januar, og han banker nu mere end på til at få sin debut for det danske A-landshold, når Brian Riemers tropper om lidt samles for at møde Portugal over to opgør i Nations League.
Tre hattrick og ti mål i syv kampe er ikke set bedre i 75 år i Ligue 1.
Men det er lige præcis, hvad den 22-årige danske angriber har præsteret i sin nye trøje. Derfor fik han tirsdag også sin første udtagelse til Danmarks A-landshold under Brian Riemer.
Tre andre nationer kunne i realiteten have hapset ham for næsen af DBU, hvilket tilfører et ekstra krydderi til det hele, inden det går løs senere i marts.
For Mika Biereths far er halvt dansk og halvt tysk. Hans mor er fra Bosnien-Herzegovina. Selv er angriberen opvokset i England langt væk fra de danske grænser og formet i Fulham og Arsenal, inden han var kold nok til at kaste sig ud i et hollandsk, skotsk og østrigsk lejemål.

Foto: Valery Hache/AFP/Ritzau Scanpix
Alligevel har han valgt at spille for de danske ungdomslandshold de seneste fire og et halvt år.
Men hvorfor egentlig? Og hvem er den blonde frontløber, der er i gang med at sparke døren ind til den allerstørste fodboldscene?

Monaco
Arsenal
Motherwell
RKC Waalwijk
Sturm Graz
Danmark