1. Division -Faxe: Skal være skarpe mod HB Køge
Foto: Ole Walldo
2017-05-05 17:00:28
Foto: Ole Walldo

Faxe: Skal være skarpe mod HB Køge

John Faxe Jensen forudser ikke en chancespækket kamp mod HB Køge, så hans Fremad Amager mandskab skal være skarpe på de muligheder der kommer, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

På søndag tager Fremad Amager imod NordicBet Ligaens bedste defensiv i form af HB Køge. De har blot lukket 21 mål ind i 28 kampe og Fremad Amager-træner John Faxe Jensen forventer da heller ikke et chanceorgie på Sundby Idrætspark på søndag. Til gengæld skal hjemmeholdet være skarpe, siger han.

- Vi har bevist gang på gang, at vi sagtens kan producere mange chancer. I vores to tidligere kampe mod HB Køge, som begge endte uafgjort, var der ikke de helt store chancer og det forventer jeg heller ikke på søndag. Men jeg er sikker på, at vi nok skal producere nogle. Der skal vi være skarpe og dygtige nok til at putte den i kassen, for så er jeg sikker på at vi nok skal få point og også helst tre, siger han til klubbens Facebook-side.

Ligaen er på vej ind i sin afgørende fase og Fremad Amager har seks point ned til Næstved under nedrykningsstregen. Faxe håber på massiv opbakning i en vigtig uge.

- Nu går vi ind i den måske vigtigste uge i sæsonen med tre kampe, hvor de to første er på hjemmebane mod HB Køge og Næstved. Hvis vi kan få den opbakning, vi har fået gennem hele sæsonen, og måske krydre det med lidt ekstra, så får vi den 12. mand vi har brug for, og så skal vi nok klare den.

De to tidligere opgør i sæsonen mellem Fremad Amager og HB Køge er endt henholdsvis 1-1 og 0-0.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce