2. Division -FC Helsingør henter tidligere Malmö FF-talent
Foto: Foto: FC Helsingør
2020-02-07 06:38:57
Foto: Foto: FC Helsingør

FC Helsingør henter tidligere Malmö FF-talent

2. division-topholdet FC Helsingør oplyser fredag morgen, at klubben har skrevet en kontrakt med den 20-årige svenske angriber Teddy Bergqvist.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC Helsingør har sikret sig forstærkning til kampen for oprykning i foråret, da klubben har skrevet kontrakt med den 20-årige angriber Teddy Bergqvist.

Det oplyser klubben fredag morgen, hvor det dog ikke berettes hvor lang en aftale, parterne er enige om.

Teddy Bergqvist har i den seneste uge vist sig frem i FC Helsingør ved en prøvetræning, hvor tre mål i to kampe var medvirkende til at overbevise FC Helsingør, hvorfor han fredag kan drage med klubben på træningslejr.

- Teddy er en spiller vi har haft på blokken et stykke tid. Han er ung, hurtig og en virkelig god afslutter. Nu var han så transferfri, og havde mulighed for at komme og træne med, så vi kunne se ham an, siger sportslig ansvarlig i klubben, Brian Gellert, og fortsætter:

- Han har imponeret den sportslige ledelse og når nu muligheden var der, så slog vi til. Vi går ind i en forårssæson med rigtig mange kampe på kort tid, så vi synes det var rettidig omhu at tilknytte Teddy til truppen nu.

Angriberen testede sig i sommer af i Hobro, hvor det dog ikke blev til en kontrakt. Han har blandt andet fortid i Kristianstad og Malmö FF.

I Malmö FF blev det til to kampe for klubbens førstehold - blandt andet med en debut i Allsvenskan som 17-årig.

Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce