FC Helsingør -FC Helsingør sikrer sig tidligere Lyngby-midt
2020-03-05 16:33:48
Foto: FC Helsingør

FC Helsingør sikrer sig tidligere Lyngby-midt

Oliver Kjærgaard har skrevet kontrakt med FC Helsingør, efter han har trænet med den seneste måned.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC Helsingør opruster til forårssæsonen. Den nordsjællandske klub har skrevet kontrakt med Oliver Kjærgaard. 

Det skriver klubben i en pressemeddelelse. 

Den sportslige ansvarlige i FC Helsingør, Brian Gellert, vurderer, at Kjærgaard kommer til at gøre en forskel for klubben.

- Oliver er en teknisk dygtig og boldfast central midtbanespiller, der har gjort det rigtig fint heroppe til træningen, siger sportslig ansvarlig Brian Gellert og fortsætter:

- Vi vurderede at vi godt kunne bruge en midtbanespiller yderligere i truppen, og nu kan Oliver og FC Helsingør se hinanden an frem til sommer, for at se om det er et godt match. Oliver er en dygtig spiller, med hovedet rigtig skruet på, så det skulle ikke undre mig, om han kunne komme i spil til minutter på førsteholdet inden så længe, siger han. 

21-årige Oliver Kjærgaard har tidligere været i Lyngby og i norske Tromsø. Han spillede senest i Tromsø og har været uden kontrakt siden 2. januar 2020.

 

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce