2023-02-27 14:22:01

FC Helsingør-sportsdirektør efter skrækstart: Der er faresignaler

FC Helsingør-sportsdirektør, Janus Kyhl, siger til bold.dk, at han er utilfreds med mandskabets to første kampe i NordicBet Ligaen i 2023. Han ser faresignaler, man han ryster ikke på hånden.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 31. runde

FT

FCH

1 - 1

VB

5'
10
Callum McCowatt
Mål
36'
11
Mouhamadou Drammeh
Mål

To nederlag til HB Køge og bundproppen Nykøbing FC og en målscore på 1-7. 

FC Helsingør har mildest talt fået en skrækkelig start på foråret i NordicBet Ligaen under den nye midlertidige cheftræner Daniel K. Pedersen og assistent Markus Uglebjerg. 

FC Helsingør-sportsdirektør, Janus Kyhl, siger til bold.dk, at mandskabet slet ikke har leveret klassen. 

- Det er ikke tilfredsstillende. Det lægger vi ikke skjul på, men vi er også i en tid, hvor ting blev ændret. Det har nogle gange en effekt. Når vi står i sådan en proces, kan det påvirke spillet på banen og resultaterne. Det ser man også hos os nu. 

- Jeg har både set ting, der kan føre til noget rigtig godt, men jeg har også set ting, som ikke virker. Man sidder ikke tilbage og siger, at der ikke er noget, der har virket, siger Janus Kyhl til bold.dk. 

Sportsdirektøren fortæller dog, at FC Helsingør ikke kan blive ved med at præstere på det her niveau på den lange bane.

- Jeg ser faresignaler i, hvad jeg ser på banen. Jeg har bestemt ikke været tilfreds med det, som jeg har set på banen. Det er dog ikke det samme, som at jeg ryster på hånden eller noget, som vi ikke kan vende. 

- Jeg ser samtidig nogle ting, at hvis vi finder nogle greb, så kan vi hurtigt få vendt det til nogle helt andre udfald. Jeg tror, at der gik 30 sekunder, før vi havde brændt den første store chance i weekenden. Det skal man også have for øje. 

Er man god nok, er man gammel nok
På FC Helsingør-trænerbænken står to helt uprøvede trænere på seniorniveau i form af 35-årige Daniel K. Pedersen og 23-årige Markus Uglebjerg. 

Klubben har endda hevet Uglebjerg ind på en meget kontrakt, der gælder resten til 31. marts, da han kender Daniel K. Pedersen i forvejen.

Mener du, at Daniel K. Pedersen og Markus Uglebjerg er deres opgaver voksne, når man ser på starten, resultaterne og deres erfaringer?

- Er du dygtig nok, er du gammel nok. Jeg synes, at Daniel er virkelig dygtig, og jeg synes også, at Markus er rigtig skarp. Jeg ryster ikke på hånden over, at de står på sidelinjen. 

- Jeg tror, at Daniel er lige så gammel som FCK-cheftræneren (Jacob Neestrup er 34 år, red.), så vi skal ikke gøre ham yngre, end han er. 

- Det er klart, at han ikke har den erfaring på seniorniveau, som andre måske har. Jeg kigger hver eneste dag på træningsbanen, og jeg synes, at han gør et virkelig godt stykke arbejde, som, jeg også tror, vil skabe resultater på den lange bane.

Kyhl har opskriften klar på FC Helsingør-succes, som mandskabet ikke har vist i de første to kampe af foråret i NordicBet Ligaen.

- Vi skal score de mål, som vi skal, og så skal vi lukke af nede bagved. De ting arbejdes der op, men tilfredsstillende har det ikke været. 

Har ikke travlt
Sportsdirektøren fastslår på trods af den dårlige start på foråret, at FC Helsingør ikke skal tvinges til en forhastet beslutning angående en permanent løsning på trænerbænken.

- Det kan i princippet vare lige så længe, som det tager at finde den rigtige løsning. Der skal ikke laves nogle halve løsninger. 

- Det er vi ikke ude efter. Vi er ude efter en rigtig løsning, siger Janus Kyhl til bold.dk og tilføjer, at man har udset sig nogle interessante kandidater, men der er intet, der er tæt på. 

FC Helsingør har mulighed for at komme tilbage på sejrskurs, når mandskabet skal duellere mod Hillerød fredag 3. marts. 

Den nordsjællandske klub er nummer seks i NordicBet Ligaen med tre point ned til HB Køge og Hillerød. 

Der resterer tre runder af grundspillet.

Du kan se højdepunkter fra Nykøbing FC's 3-0-sejr over FC Helsingør i videoen øverst i artiklen.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 31. runde

FT

FCH

1 - 1

VB

5'
10
Callum McCowatt
Mål
36'
11
Mouhamadou Drammeh
Mål
Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce