Said El Mala har i løbet af sommerens transfervindue været et eftertragtet navn.
Bejlerne skal dog kigge andre steder, da offensivspilleren har forlænget sin aftale med FC Köln.
El Mala har nu kontrakt med klubben frem til sommeren 2031, oplyser FC Köln.
- Vi er glade for, at Said fortsætter sin rejse med FC Köln. Han gjorde enestående fremskridt i sidste sæson, hvor han etablerede sig som en vigtig del af vores Bundesliga-trup og var en nøglefaktor for vores hold med sine præstationer og mål, udtaler FC Kölns administrerende direktør Thomas Kessler.
- Det er forståeligt, at denne udvikling tiltrak interesse fra andre klubber. Derfor var åben og tillidsfuld kommunikation med Said og hans familie om hans fremtidige sportslige udsigter endnu vigtigere for os.
Artiklen fortsætter efter billedet

I samme ombæring får han et nyt trøjenummer, da han fremover skal spille i nummer 10.
Det gør ham til den første spiller siden Lukas Podolski, der bærer dette nummer.
- Jeg vil have en god sæson med FC Köln og vores fans, og jeg vil give alt, hvad jeg har, også fordi jeg ved, hvad det vil sige at bære nummer 10 for FC Köln, udtaler El Mala.
Han er noteret for 36 kampe i Köln-trøjen.
Her er det blevet til 13 scoringer og 5 oplæg.

Detaljer om FCK-transfers og stort Stage-bud
Hattrick | Afsnit 2Vi starter dagens Hattrick med en række detaljer om Asger Sørensen, der er på vej mod FC København, mens Viborg har været i dialog med FCK om Hunor Nemeth. Vi kigger også på Jacob Neestrups store bud på Jens Stage.
Læs mere
FC Köln
Bundesliga
























