


Torsdag aften skulle der findes en modstander til FC Midtjylland i Europa Conference League-kvalifikationen.
Her stod det mellem Gjilani fra Kosovo og Niedercorn fra Luxembourg.
Første kamp endte 2-2, og alt var derfor stadig på spil, inden den afgørende anden kamp på Gjilanis hjemmebane.
Hjemmeholdet fik dog langt fra nogen drømmestart, da deres ene midterforsvar Egzon Sinani fik et rødt kort efter blot 14 minutters spil.
Der gik dog lang tid, før gæsterne kunne udnytte overtallet.
Artiklen fortsætter efter billedet

I 65. Minut kom målet så fra Niedercorn. Her var det Antoine Mazure-Hanus, der scorede og bragte dem tæt på en kvartfinale i Conference League-kvalifikationen.
I overtiden kom dødsstødet så. I 91. minut færdiggjorde Niedercorn arbejdet med et mål fra franske Walid Jarmouni.
Kampen sluttede 2-0, og Niedercorn kom derfor videre til næste runde, da de samlet vandt 4-2.
Her venter FC Midtjylland. De skal møde hinanden i to omgange.
Den første kamp spilles i Herning den 26. juli klokken 18:45. Derefter kommer returkampen den 3. august i Luxembourg.

FC Midtjylland
Conference League

























