FC Midtjylland (k) -FC Midtjylland henter Sanne Troelsgaard
Foto: Daniel Stentz/FC Midtjylland
2025-07-01 08:58:17
Foto: Daniel Stentz/FC Midtjylland

FC Midtjylland henter Sanne Troelsgaard

FC Midtjylland har hentet en markant forstærkning, da Sanne Troelsgaard er et nyt ansigt på kvindeholdet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC Midtjylland har hentet en af Danmarks største kvindelige fodboldspillere hjem.

Midtjyderne har netop præsenteret Sanne Troelsgaard, som kommer til heden fra Roma.

Transferen skaber stor glæde hos chef for kvindefodbolden i FC Midtjylland, Thomas Larsen.

- Sanne er en spiller, der hæver barren – uanset hvor hun er. Hun stiller krav, hun går forrest, og hun leverer under pres. 

- Hendes karriere vidner om en gennemført professionalisme og en indre motor, der aldrig slukker.

- Vi får ikke bare en dygtig forsvarsspiller. Vi får en kulturbærer, der kan være med til at flytte os som hold og klub.

- Hun bringer en kvalitet, erfaring og tilstedeværelse, der kan mærkes – og som skal være med til at skærpe den hverdag og det niveau, vi stræber efter i FC Midtjylland, siger Thomas Larsen til klubbens hjemmeside.

36-årige Troelsgaard vender hjem til Danmark efter en flot karriere i udlandet.

Her har hun været forbi FC Rosengård i Sverige, Reading i England og senest italienske Roma, hvor hun vandt flere titler.

I alt har Troelsgaard vundet fem mesterskaber i tre forskellige lande, da hun ligeledes har vundet med Brøndby IF.

Men nu gælder det FC Midtjylland, som netop er rykket op i landets bedste kvindelige række.

I denne tid er Sanne Troelsgaard at finde i Schweiz, da hun deltager i EM med Danmark.

Annonce

14 kommentarer

Se kommentarer
Annonce