FC Roskilde har forlænget kontrakten med det 19-årige midtbanetalent Nicklas Halse, som i sommer kom til klubben fra Brøndby på en halvårig kontrakt. Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
Den nye kontrakt løber frem til sommeren 2018, og det vækker glæde hos klubbens manager, Anders Theil.
- Halse har virkelig grebet chancen. Han startede inde mod Hobro, på grund af en del skader, og spillede en rigtig god kamp. Han træner godt og er meget disciplineret og en klog spiller, som dækker flere pladser. Jeg må sige, at han har overrasket os alle. Så vi glade for at få en aftale på plads, siger Anders Theil til FC Roskildes hjemmeside.
Nicklas Halse har fået godt med spilletid efter skiftet fra Brøndby. Som Anders Theil selv nævner det, så startede han inde mod Hobro i første runde, men sad så på bænken i de efterfølgende tre kampe.
Siden da har han dog spillet i samtlige kampe for FC Roskilde - og er startet på banen i alt otte gange.


FC Roskilde
Betinia Liga






























