FC Roskilde henter nyt blod til midtbanen.
Torsdag aften oplyser NordicBet Liga-klubben, at man har lavet en aftale med Jonas Damkjær, som har sat sin signatur på en aftale gældende for resten af 2024.
Den 22-årige midtbanemand har trænet med holdet i det seneste stykke tid, og her har han altså gjort det så godt, at den nu står på fodbold i landets næstbedste række.
- Jonas har huseret i de lavere rangerede rækker, hvor han har gjort det rigtig godt og scoret mange mål.
- Han er en dygtig felt til felt spiller, der tager gode dybe løb. Jonas har trænet med de sidste 14 dage og overbevist trænerteamet om, at der er et stort potentiale. Vi er sikre på, at vi hurtigt kan fylde endnu mere kvalitet på Jonas her i FC Roskilde, fortæller sportschef Anders Theil til klubbens hjemmeside.
Ifølge Transfermarkt har den 22-årige midtbanespiller senest tørnet ud for Glostrup FK i Danmarksserien.
Jonas Damkjær kan få lyndebut fredag aften, når FC Roskilde gæster Hillerød.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Roskilde
Betinia Liga


























