
















FC Roskilde havde fået en fremragende start på sæsonen i 3. division, hvor det var blevet til sejre i de første fem kampe, som havde sendt holdet op på rækkens førsteplads.
Lørdag hed modstanderen IF Lyseng på udebane, og allerede tidligt i opgøret kom Roskilde foran på mål Monday Etim efter 12 minutters spil.
Den smalle føring holdt frem til pausen, hvorefter topholdet skruede yderligere op for tempoet.
På tre minutter i anden halvleg gjorde Valdemar Schousboe det til først 2-0 og siden 3-0 til udeholdet.
Seks minutter før tid fik hjemmeholdet reduceret til 1-3, men til sidst i kampen lukkede gæsternes Magnus Krogh Hansen opgøret med sin scoring til 4-1.
Artiklen fortsætter efter billedet

Med sjette sejr på stribe bringer FC Roskilde sig op på 18 point efter de første seks runder.
Samtidigt blev afstanden til de øvrige tophold øget, da der inden kampen var 5 point ned til Frem på andenpladsen.
Men da Frem lørdag smed point på udebane mod Young Boys FD, er der nu syv point mellem FC Roskilde og Frem efter 6. runde.
Lørdagens kampe i 3. division:
Karlslunde IF 3-0 Herlev
IF Lyseng 1-4 FC Roskilde
Roskilde KFUM 1-2 Vanløse
Young Boys FD 2-2 Frem
Slagelse 1-1 VSK Aarhus
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.
Skriv kommentar