

















Lørdag var der igen gang i 3. division, hvor seks kampe var på programmet, hvorfor alle hold altså skulle i aktion.
Én af forhåndsfavoritterne til oprykning i form af BK Frem tog hjemme imod IF Lyseng, og der skulle ikke blive udvist meget gæstfrihed på Valby Idrætspark.
På to minutter i første halvleg scorede Frem nemlig til 1- og 2-0 ved Frederik Kristensen og Armend Aslani.
Lyseng gav dog ikke op og fik reduceret i anden halvleg, da Mathias Laursen nettede efter 66 minutter, men i slutningen af opgøret lukkede og slukkede Frem, da det i sidste ende blev til en 4-1-sejr.
Det var dog ikke nok til at tage førstepladsen efter anden runde, for FC Roskilde slog på hjemmebanen fynske Næsby med hele 4-0.
Artiklen fortsætter efter billedet

Først scorede Monday Etim, inden Jannik Skov Hansen øgede før pausen. I anden halvleg øgede Valdemar Schousbou og Monday Etim med sit andet mål til slutresultatet 4-0.
Andetsteds vandt Dalum også over VSK Aarhus, hvorfor de tre hold nu er på maksimumpoint, men FC Roskilde topper rækken på grund af en bedre målscore.
Young Boys FD, Lyseng, Herlev og Næsby er alle på nul point.
Dagens kampe i 3. division:
Dalum IF 2-0 VSK Aarhus
Roskilde KFUM 3-0 Herlev
BK Frem 4-1 Lyseng
FC Roskilde 4-0 Næsby
Young Boys FD 0-1 Vanløse
Slagelse 1-2 Karlslunde