FC Sydvest rykkede sidste år ned i Danmarksserien, men har allerede nu sat pilen mod divisionsrækkerne.
Den sønderjyske klub drømmer at vende tilbage til divisionsfodbolden i Danmark. De har derfor forstærket offensiven med unge Ajvaz Redzepi, der støder til fra SønderjyskEs 3F Superliga-trup.
Skader ødelagde unge Ajvaz Redzepis gennembrud i SønderjyskE, og han skal nu genstarte karrieren i FC Sydvest.
Offensivspilleren ser frem til at kickstarte sønderjydernes ambitioner om divisionsbold.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Fra den første kontakt, og ud fra de samtaler jeg har haft med ledelsen i klubben, blev jeg meget hurtig interesseret i projektet. FC Sydvest står foran at skulle bygge et nyt hold op, det vil jeg meget gerne være en del af. Jeg tror på, at vi i fællesskab kan komme tilbage til divisionsfodbold. Klubben har over tid bevist sit værd og berettigelse til at spille på divisionsniveau, udtaler han i en pressemeddelelse.
Den unge kreatør har været hårdt plaget af skader i SønderjyskE, men han får nu chancen for at sparke FC Sydvest op gennem rækkerne.
Han fik ikke debut for førsteholdet i SønderjyskE, men han optrådte i to kampe i Reserveligaen.

Sønderjyske
FC Sydvest



























