Bo Henriksen er mandag blevet præsenteret som ny cheftræner i schweiziske FC Zürich, danskeren har fået en aftale frem til sommeren 2024.
I FC Zürich glæder man sig over tilgangen af den tidligere Horsens- og FC Midtjylland-træner.
- Med Bo Henriksen har vi skrevet under med vores foretrukne kandidat. Bo har kompetencer, som vil hjælpe os på kort, mellemlang og lang sigt, udtaler præsident Ancillo Canepa.
Artiklen fortsætter efter billedet

Henriksen har været uden klub siden han i juli blev fyret som cheftræner i FC Midtjylland.
FC Zürich har gang i en skidt sæson, klubben blev sidste år mestre i den schweiziske liga, men efter ti spillerunder er Zürich sidst med bare fire point i ti runder.
Bo Henriksen kan i den kommende tid se frem til at skulle spille Europa League med Zürich, schweizerne er i gruppe med PSV, Bodø/Glimt og Arsenal.