2022-07-16 16:59:02

FCF-træner om angriber-tilgang: Lever af at score

Fredericias cheftræner Michael Hansen ser frem til at se klubbens nyerhvervelse Frederik Heiselberg i aktion, og han håber spilleren kan tage skridtet op fra ungdoms- til seniorspiller.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fredericia kunne lørdag meddele, at man har fået tilang af 19-årige Frederik Heiselberg, som tilslutter sig det østjyske mandskab på en sæsonlang lejeafatle.

I forbindelse med skiftet har Fredericia-træneren Michael Hansen udtalt sig om tilgangen.

- Frederik er en typisk 9’er, som lever af score mål – en rigtig målscorer. Han har en god fysik, selvom han først nu står foran sin første seniorsæson, og det bliver spændende, om han kan tage skridtet fra ungdom til senior, siger Michael Hansen og fortsætter.

- Det er en spiller, vi har fulgt længe, og vi glæder os til at se ham tage konkurrencen op med de mange nye offensive spillere, som er tiltrådt i truppen.

Sidste sæson blev martret af en skade for Frederik Heiselberg, men efter sit comeback i foråret scorede den unge angriber 10 mål i 10 kampe for U19-holdet.

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce
annonce
0