2024-08-17 13:43:37

FCK blæst bagover: Slår rekord til kvinde-premiere

Mere end 5000 tilskuere var lørdag mødt op på Vanløse Idrætspark til FC Københavns første hjemmekamp for deres nye kvindehold i 2. division.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 5. runde

FT

FCK

1 - 1

VFF

FC København havde på forhånd ingen anelse om, hvor mange der ville dukke op til deres historiske dag. 

Men nu har klubben fået sig en positiv overraskelse af de store. 

Interessen for at overvære FCK's nye kvindehold i aktion i 2. division for allerførste gang har nemlig været enorm, og derfor var Vanløse Idrætspark yderst velbesøgt.

Faktisk var hele 5.165 tilskuere mødt op til sæsonåbneren mod B 73 Slagelse. Det oplyser FC København til Bold. 

Det gør den til den mest sete kvindekamp mellem to danske hold.

Til sammenligning lød den tidligere rekord på 2.204 tilskuere til opgøret mellem HB Køge og Brøndby.

Artiklen fortsætter efter billedet

International -FCK blæst bagover: Slår rekord til kvinde-premiere
Foto: FCK Media

- Det er en fantastisk dag for kvindefodbolden. Vi er blæst bagover af den store opbakning, og det bekræfter os i, at der er nogle store perspektiver for FC København i kvindefodbolden, siger direktør Jacob Lauesen til Bold. 

- Vi kan se, at timingen er helt rigtig, og der er kæmpe interesse for kvindefodbolden. Den her start betyder meget for os, og det er en stor dag for FC København. En historisk dag, fortsætter han. 

Slår herrerne
Allerede ved 9-tiden var de første tilskuere at finde omkring stadion, og siden førte det til massiv kødannelse for at komme på Vanløse Idrætspark. 

Det viser en video, som klubben har delt på X.

Det rekordstore fremmøde bliver ikke mindre imponerende af, at antallet af tilskuere er større end tilfældet var for herrernes premiere tilbage i 1992. Dengang var 2711 tilskuere til stede.

Opgøret mellem FCK og B 73 Slagelse blev sat i gang klokken 12.00.

Stillingen er i skrivende stund 3-0 til FC København.

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 5. runde

FT

FCK

1 - 1

VFF

Annonce

50 kommentarer

Se kommentarer
Annonce