2026-08-24 07:21:23

FCK-boss nedtoner Moukoko-sag

Youssoufa Moukoko tiltrak sig en del opmærksomhed ved at poste en klovn på Instagram, men Kristjaan Speakman nedtoner i et interview med Viaplay sagen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - Final. runde

torsdag 27. aug

FCK

vs

INT

Med 18 mål på 2.316 minutter har Youssoufa Moukoko ganske fine tal i FC København, men den tyske angriber er tilsyneladende ikke inde i varmen.

Moukoko startede inde i sæsonens første kampe og fik et kort indhop mod Inter Turku i torsdags, men i de seneste Superliga-kampe mod Randers og Viborg er det ikke blevet til et eneste minut.

Kort efter kampen i Randers for otte dage siden tiltrak en Instagram-story fra Moukoko sig en del opmærksomhed, fordi han skrev ’clown’ efterfulgt af en klovne-emoji og et ok-tegn.

Netop den story blev fodbolddirektør Kristjaan Speakman spurgt til i optakten til FCK’s kamp i Viborg.

- Vi har grint og joket om det. Jeg tror, det er noget relateret til en gruppe venner, som blev postet online og havnede uden for gruppen. Jeg bruger ikke Instagram så meget, så jeg kender ikke funktionerne, men det var ikke rettet mod nogen i klubben.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -FCK-boss nedtoner Moukoko-sag
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Han er en af de unge drenge, der er på sociale medier med sine venner, og nogle gange får man ikke trykket på knapperne i den rigtige rækkefølge, og så kan det måske blive lidt pinligt, men for os er det ikke nogen stor ting, siger Speakman til Viaplay.

Fodbolddirektøren fastslår, at Moukoko træner godt og er ekstremt opsat på at spille. Speakman siger, at han fortsat forventer, at Moukoko bliver i FCK.

FC København betalte i omegnen af 40 millioner kroner til Dortmund for Youssoufa Moukoko i sommeren 2025.

Angriberen har kontrakt til 2030.

Podcast Cover

Tullberg-panderynker og optimisme i FCK

Ugens Suppe | Afsnit 6

FC Midtjylland spiller ikke godt. Sådan lyder vurderingen fra panelet, som runder et transferpres i FCM og en Mike Tullberg, der er blevet mere rolig - og nok også mere bekymret. 

Læs mere
-59:25

Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - Final. runde

torsdag 27. aug

FCK

vs

INT

Annonce

9 kommentarer

Se kommentarer
Annonce