FC København skifter cheftræner.
Søndag har de haltende forsvarende mestre officielt taget afsked med Jacob Neestrup efter gensidig aftale, og FCK-direktør Jacob Lauesen roser Neestrup for alle årene i forskellige roller.
- Det, vi siger farvel til i dag, er ikke bare en normal cheftræner i FC København, siger Lauesen til FCK TV.
- Det er en cheftræner, der har taget turen hele vejen igennem KB’s ungdomsafdeling, videre til FCK’s førstehold og fået debut der. Efterfølgende har han været igennem talentafdelingen som træner, derefter som assistent omkring førsteholdet og senest som cheftræner.
- Det er aldrig sket før, at der er en, der har taget hele vejen både som træner og spiller, og det synes jeg også, at man skal dvæle lidt ved, når vi sidder her.
Artiklen fortsætter efter billedet

Jacob Lauesen slår fast, at årsagen til trænerskiftet er den aktuelle situation i tabellen, som mildt sagt er utilfredsstillende.
Men direktøren vil på ingen måde afvise, at man en dag kan se Neestrup tilbage i klubben.
- Jeg vil sige, at det her er et farvel for nu, og så lad os se, om det kan blive på gensyn. På klubbens vegne kan jeg i hvert fald sige, at der er ikke nogen broer, der ikke stadig er intakte, siger Jacob Lauesen.

Brøndbys store Europa-fordel
Ugens Suppe | Afsnit 7Fire danske hold i Conference League! Det bliver nogle vilde torsdage, og vi kigger på, hvad kvalifikationen til Europa i grunden betyder for fire klubbers sæson og transfervindue.
Læs mere
FC København
3F Superliga

























