FC København må igen til lommerne som følge af fansenes brug af pyroteknik.
Det viser en kendelse fra Fodboldens Disciplinærinstans, hvor FCK er blevet idømt en bøde på 125.000 kroner.
Det skyldes, at der i forbindelse med sæsonens sidste hjemmekamp mod Randers blev antændt 61 romerlys.
Desuden har kampens dommer indberettet, at man var nødt til at stoppe kampen i to og et halvt minut som følge af badedyr på banen efter 13 minutter.
Ifølge Fodboldens Disciplinærinstans sanktioneres FCK for 16. gang inden for de seneste 12 måneder, fordi klubben ikke har haft styr på sikkerheden.
I kendelsen lægges der desuden vægt på, at anvendelsen af pyroteknik var organiseret, lyder det fra Fodboldens Disciplinærinstans.
FC København har to uger til at appellere kendelsen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC København
Randers FC
3F Superliga





































