Hvis FCK skuffer i Champions League-kvalifikationen, venter en overkommelig modstander i kvalifikationen til Europa League.
I tilfælde af et samlet nederlag til FC Drita træder løverne ind i tredje runde af Europa League-kvalifikationen, og her bliver modstanderen enten makedonske KF Shkendija eller rumænske FCSB.
Det står klart efter UEFA's lodtrækning mandag eftermiddag.
Præcis som det gælder for FCK, er det taberen af opgøret mellem KF Shkendija og FCSB i Champions League-kvalifikationen, der overgår til tredje runde i Europa League-kvalifikationen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Opgørene i tredje kvalifikationsrunde spilles den 7. og 14. august.
FCK tager tirsdag hul på missionen om at komme i Champions League, når FC Drita gæster Parken.
Kampen fløjtes i gang klokken 19.00.

FC København
FCSB
KF Shkendija
EL-kval






























