2026-02-23 09:01:09

FCK fyrer Sune Smith-Nielsen

FC København har valgt at fyre Sune Smith-Nielsen. Det oplyser de danske mestre mandag formiddag. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 22. runde

FT

FCK

1 - 2

RAN

Sune Smith-Nielsen er færdig i FC København. 

De danske mestre har valgt at fyre sportsdirektøren med øjeblikkelig virkning.

Henrik Møgelmose, der er bestyrelsesformand i PARKEN Sport & Entertainment, sætter ord på beslutningen. 

- Vi må desværre konstatere, at vi i denne sæson hverken har set den nødvendige udvikling eller de forventede resultater. 

- De foretagne dispositioner har ikke indfriet vores forventninger, og på den baggrund har vi vurderet, at der ikke var det rigtige match for fremtiden.

- Vi har evalueret udviklingen indgående og kan konkludere, at udfordringerne er ganske alvorlige. Det er ikke foreneligt med F.C. Københavns ambitioner, og det kræver handling og forandring.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -FCK fyrer Sune Smith-Nielsen
Foto: Rasmus Jensen/Gonzalesphoto/Ritzau Scanpix

- Der skal lyde en stor tak til Sune for det imponerende arbejde, han har udrettet på FCK Talent, og for hans bidrag som sportsdirektør. I sine 17 år i klubben har Sune udvist en særlig dedikation til F.C. København, og vi vil gerne sige oprigtigt tak for det store engagement, han har lagt i klubben.

FCK oplyser desuden, at de indleder en omgående rekrutteringsproces for at finde en ny sportsdirektør. I mellemtiden vil CEO Jacob Lauesen varetage opgaverne. 

FC København er i fare for ikke at komme med i mesterskabsspillet, og Sune Smith-Nielsen bærer en stor del af ansvaret i den gigantiske nedtur.

Han er den øverst ansvarlige i at sammensætte en trup, hvor der er blevet brugt mange penge, men hvor kvaliteten ikke har været derefter. Som eksempler kan nævnes Youssoufa Moukoko, Dominik Kotarski, Munashe Garananga, Dominik Sarapata og Mads Emil Madsen.

Sune Smith-Nielsen har også været i modvind for sine optrædener i pressen, senest fik han i en Mediano-podcast kaldt FCK-fans på Nedre C fans for ‘sure, gamle mænd’.

Sune Smith-Nielsen blev ansat som sportsdirektør i midten af 2024, og han nåede dermed lige over halvandet år i jobbet. 

Podcast Cover

Slagsmål og splittelse i Real Madrid

Hattrick | Afsnit 78

Real Madrid sejler rundt få dage før El Clásico med interne konflikter, disciplinærsager og spillere, der angiveligt har bedt om fri fra træning. 

Læs mere
-15:12

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 22. runde

FT

FCK

1 - 2

RAN

Annonce

108 kommentarer

Se kommentarer
Annonce