




Fire point.
Det er, hvad der skiller FC Midtjylland og FC København i toppen af Superligaen efter grundspillets sidste runde.
Det er dårligt nyt for Jacob Neestrups tropper, der søndag skuffede fælt, da de satte en sikker 2-0-føring over styr mod Viborg.
Derfor står FCK over for en stor opgave i mesterskabsspillet, men det bliver ikke med en indstilling om, at det kan være en fordel at være den, der jagter.
- Du kan ikke bruge det til en skid, at det er bedre at komme fra baghjul. Det køber jeg ikke noget som helst af. Det er bedst at ligge nummer et, og det er et markant bedre udgangspunkt at føre med fire point.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Men selvfølgelig kan alt lade sig gøre. Det kræver, at vi gør vores arbejde, og det er der, vi må have vores fokus, siger Jacob Neestrup efter 2-3-nederlaget.
Nu venter i første omgang en landskampspause, inden FC København skal møde de øvrige hold fra top seks to gange i mesterskabsspillet.
Det bliver samtidig uden mulighed for at lave svipsere, understreger cheftræneren.
- Det er der ikke plads til. Det er et markant dårligere udgangspunkt, end hvad vi havde sat næsen op efter, da foråret startede. Men det er sådan, det er, og så må vi arbejde ud fra det.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
3F Superliga



























