FC København har hentet den 17-årige centrale forsvarsspiller Driss Ait Cheikh i den marokkanske klub Chippo FC.
Marokkaneren kommer først til FC København næste sommer, da han først fylder 18 til juli i 2026.
Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
- Vi er glade for at få Driss til F.C. København fra sommeren 2026. Det er en spiller, vi har fulgt gennem en længere periode, og som vi ser et meget stort potentiale i, siger Mikkel Køhler, Head of Recruitment i FC København, til klubbens hjemmeside og fortsætter.
- Vi ser løbende på, hvor i verden de største talenter for F.C. København dukker op. I sidste ende handler det ikke, hvor dit pas er udstedt, men om hvem du er som menneske og som spiller.
- I Driss Ait Cheikh får vi et stort stoppertalent til klubben med stærke fysiske og tekniske forudsætninger samt et stort drive til at blive bedre hver dag, og vi ser frem til at arbejde sammen med ham i København, fortæller Mikkel Køhler.
Driss Ait Cheikh er en del af Marokkos U17-landshold, der i næste uge indleder forberedelserne til U17-VM i Qatar.

Bo Svensson afviser FCK-opsigelse
Hattrick | Afsnit 14FC København tog en flot 2-0-sejr over FC Nordsjælland i Parken, hvor et banner omkring en Bo Svensson-opsigelse kom i fokus. Cheftræneren afviser dog, at det kan komme på tale.
Læs mere
FC København
3F Superliga



























