FC København har allerede sikret sig første forstærkning frem mod den kommende sæson. Mandag morgen har Løverne offentliggjort, at man har sikret sig den slovenske landsholdsspiller Benjamin Verbic fra NK Celje.
Den 21-årige kantspiller har skrevet undet på en fireårig kontrakt.
- Han har nogle af de kompentencer og egenskaber, vi har søgt til at komplementere truppen. Han er en direkte spiller, der har scoret mange mål og leveret mange assists fra sit udgangspunkt på en af kanterne. Han er rigtig god med begge fødder og søger hele tiden de farlige positioner, siger Ståle Solbakken til klubbens hjemmeside.
Verbic står noteret for 30 kampe, 13 mål og ni assists for NK Celje i denne sæson. Han tiltræder i FCK i sommerpausen.


FC København
NK Celje
3F Superliga
1. Division






























