2024-12-24 11:25:00

FCK i kovending: Ingen fodboldmand i bestyrelsen

Bestyrelsesformand i Parken Sport & Entertainment, Henrik Møgelmose, fortæller til Kvart i Bold, at der alligevel ikke er planer om at finde et nyt bestyrelsesmedlem med fodbold-kompetencer.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Udmeldingen var ikke til at tage fejl af, da William Kvist tilbage i marts 2023 blev sparket ud af bestyrelsen i Parken Sport & Entertainment.

Der skulle findes en erstatning.

- Her vil vi have fokus på at finde en med stor erfaring og international indsigt i fodboldbranchen for at sikre, at vi også fremadrettet har de kompetencer i bestyrelsen, udtalte daværende bestyrelsesformand Allan Agerholm.

Men knap to år senere har piben nu fået en anden lyd i selskabet bag FC København.

Helt bevidst har man nemlig valgt at droppe det tidligere ellers meget klare ønske. 

Det fortæller bestyrelsesformand Henrik Møgelmose i et større interview med fanmediet Kvart i Bold.

- Jeg ser ikke ind i en situation, hvor vi i bestyrelsen - sagt med al respekt - skal have en tidligere træner eller tidligere fodboldspiller ind. 

- Hvis der skal en ind med fodboldfaglige kompetencer, skal det være en, der også kan bidrage på alle andre områder. I bestyrelsen skal man have de kompetencer, så man kan deltage i det samlede bestyrelsesarbejde. 

Her oplister formanden blandt andet beslutninger om Lalandia, bygningen af ferielejligheder i Søndervig og udlejningen af kontorlejemål i Parken. 

- Så den helt specifikke person med fodbold-kompetencer? Nej, det ser jeg ikke for mig. I kunne lige så godt spørge mig, om vi mangler en med vandrutschebane-kompetencer. Det er lidt det samme.

Efterfølgende forklarer Henrik Møgelmose, at det ikke er bestyrelsen, der skal drive fodboldforretningen, men sportsdirektør Sune Smith-Nielsen og 'hans dygtige team'.

Manden med magten i FC København hedder Erik Skjærbæk, men hans interesse for fodbold er begrænset. Kom med i bestyrelseslokalet lige her: 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

25 kommentarer

Se kommentarer
Annonce