2025-06-09 18:02:04

FCK melder ud: Neestrup bliver her

FC København oplyser mandag aften, at cheftræner Jacob Neestrup bliver i FC København på trods af interesse fra andre klubber.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

LUR

0 - 0

FCK

Jacob Neestrup bliver, hvor han er. 

Som Bold beskrev tidligere mandag, skal FC Københavns cheftræner på trods af interesse fra Wolfsburg ingen steder, og nu bekræfter klubben det selv.  

Det sker i en pressemeddelelse mandag aften.

- Jacob Neestrup vil også stå i spidsen som cheftræner i den kommende sæson for FC København. De forespørgsler, der har været på cheftræneren, er blevet afvist, lyder det.

De danske mestre nævner ikke konkret Wolfsburg, men Bold har de seneste måneder beskrevet Bundesliga-klubbens store interesse i den 37-årige danske træner. 

FC København kalder det selv 'naturligt', at der er bud efter deres cheftræner.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -FCK melder ud: Neestrup bliver her
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Jacob Neestrup har været cheftræner i FC København siden efteråret 2022. I den periode er det blevet til to mesterskaber og to pokaltitler samt en lang række flotte resultater og præstationer i europæisk sammenhæng. 

- Det har gjort Jacob Neestrup til en træner, som er eftertragtet blandt andre klubber i Europa. Det er ganske naturligt, når man gør det godt i en klub som FC København. Netop derfor var det også en stor prioritet at forlænge aftalen i efteråret, så den løber frem til 2029. 

Så sent som fredag kunne Bold fortælle, hvordan FCK afviste et bud fra den tyske klub. 

Det skete ikke mindst på grund af den store betydning, som Jacob Neestrup har i FC København netop nu. 

- Sportsdirektør Sune Smith-Nielsen og cheftræner Jacob Neestrup ser begge frem til første træningsdag med holdet den 22. juni, slutter FCK.

Jacob Neestrup har kontrakt med FC København frem til sommeren 2029.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

LUR

0 - 0

FCK

Annonce

51 kommentarer

Se kommentarer
Annonce