Bold+ -FCK og BIF-straf ophævet: AGF-hooligans trækker fra i toppen
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
2026-04-25 08:00:00
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

FCK og BIF-straf ophævet: AGF-hooligans trækker fra i toppen

Antallet af registrerede fans i hooliganregisteret i klubberne er faldet. Der er sket store fald i FCK og Brøndby, men AGF går imod udviklingen og har flere fans i registreret end tidligere.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Kun med Bold+

Duften har allerede lagt sig som et tyndt tæppe over Aarhus.

Guldet.

De har det inden for rækkevidde.

Flere og flere AGF-fans tør også sige det højt nu - også selv om drømmene led et lille knæk med nederlaget i Herning og uafgjort i Farum.

Men det er ikke det eneste sted, klubben skiller sig ud.

For mens AGF kæmper med om guldet, går udviklingen i en helt anden retning uden for banen.

Som en af to klubber i landet har AGF siden oktober fået flere fans i hooliganregisteret.

Antallet er steget fra 35 til 39.

Det er flest af alle klubber - og det står i skærende kontrast til den generelle udvikling, hvor antallet i de enkelte klubber er faldet.

Tallene fremgår af en aktindsigt i Det Nationale Karantæneregister, som Bold har fået.

Blandt andre FC København og Brøndby har oplevet store fald de seneste seks måneder.