3F Superliga -FCK-profiler tvivlsomme til topopgør mod FCM
2019-11-08 14:25:58
Foto: Getty Images

FCK-profiler tvivlsomme til topopgør mod FCM

FCK finder først lørdag ud af, om Dame N'Doye, Rasmus Falk og Pierre Bengtsson kan tage del i topopgøret søndag mod FC Midtjylland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

FC København måtte torsdag aften mod Dynamo Kiev tilføje to tvivlsspørgsmål forud for søndagens topopgør mod FC Midtjylland i 3F Superligaen.

Rasmus Falk og Pierre Bengtsson måtte begge lade sig udskifte med problemer, og det afklares først lørdag, om de to bliver klar til søndagens kamp, skriver FCK på sin hjemmeside.

Det samme gælder for Dame N'Doye, som sad ude i torsdagens Europa League-kamp, da hans restitution halter efter seneste kamp mod SønderjyskE i søndags.

Ståle Solbakken forklarede efter kampen, at Rasmus Falks skade var en hovedskade, men afviste, at det kunne være en hjernerystelse.


Foto: Getty Images

32 kommentarer

Skriv kommentar
annonce
annonce
annonce
annonce