International -FCK sælger Zanka til Huddersfield
2017-07-07 10:03:50
Foto: Huddersfield

FCK sælger Zanka til Huddersfield

Mathias Zanka Jørgensen skifter FC København ud med Huddersfield i den engelske Premier Leauge. Danskeren har fået en treårig aftale.

Artiklen fortsætter efter annoncen

FC København har solgt Mathias Zanka Jørgensen til Huddersfield. Det meddeler klubben på sin hjemmeside. Huddersfield meddeler i samme ombæring, at Zanka har skrevet under på en treårig aftale.

- Zanka har præsteret på et stabilt internationalt topniveau over lang tid, og han har ikke mindst i Champions League vist, at han er klar til en stor liga, siger manager Ståle Solbakken til klubbens hjemmeside.

- Vi har været utroligt glade for at have ham i vores gruppe, og alle glæder sig over, at vi sammen er lykkedes med at få bygget Zanka op til det her niveau. Vi har lavet en plan sammen, og den er nu lykkedes.

- Det har alle grund til at være stolte af. Vi er godt forberedt på den her afgang og har Boilesen, Lüftner og Antonsson klar til at tage over i midterforsvaret sammen med Erik Johansson, så vi ønsker Zanka alt det bedste i Premier League. Og hvem ved, måske ses vi en dag igen i FCK, siger Ståle Solbakken.

Mathias Zanka Jørgensen bliver i Huddersfield holdkammerater med Philip Billing og Jonas Lössl.


Foto: Huddersfield

84 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Seneste nyheder

Seneste nyheder

0