

På et velbesøgt Ceres Park krydsede AGF og FC København søndag eftermiddag klinger i årets sidste Superliga-runde.
FCK startede med et fint pres, men hjemmeholdet kom stille og roligt bedre med i kampen, der indledningsvis ikke bød på de store chancer.
Omkring den halve time var der to åbninger. Først sparkede Patrick Mortensen i sidenettet for AGF, inden FCK-profilen Mohamed Daramy blev pillet af Jesper Hansen i AGF-målet.
Lige før pausen var FCK særdeles tæt på i to situationer.
Først sparkede Denis Vavro på stolpen, hvorefter Daramy fulgte op og fandt Viktor Claesson med et godt indlæg, men svenskeren headede lige akkurat forbi.
AGF-frustration og FCK-forløsning
Fra anden halvlegs start ledte begge mandskaber efter åbninger i offensiven, men pludselig kom AGF foran – det troede hovedparten af de fremmødte på Ceres Park i hvert fald.
Artiklen fortsætter efter billedet

Frederik Tingager stangede et hjørnespark i mål, men scoringen blev efter hjælp fra VAR annulleret for offside på Nicolai Poulsen, som stod helt inde ved Kamil Grabara.
FCK sendte efter forskrækkelsen blandt andre Roony Bardghji i aktion i jagten på et sejrsmål, og den unge svensker fik en kæmpe chance i det 74. minut, men sparkede over.
Fem minutter senere kunne FCK dog juble, da Lukas Lerager headede et godt indlæg i kassen og således straffede AGF for anden kamp i træk.
AGF formåede trods et afsluttende pres aldrig at komme tilbage, og i stedet afgjorde Victor Kristiansen det med et godt hug kort før tid, 2-0 til FCK.
FC København nærmer sig med sejren toppen af 3F Superligaen. Jacob Neestrups tropper er på tredjepladsen med fem point op til førerholdet FC Nordsjælland.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AGF
FC København
3F Superliga
























