



Asger Sørensen er vendt hjem til Danmark, da forsvarsspilleren er blevet købt af FC København.
Stopperen var ungdomsspiller i FC Midtjylland, men har siden 2014 været at finde i udlandet.
Efter 0-4-nederlaget mod Viborg satte debutanten ord på skiftet til FCK fra Sparta Prag.
- Det er klart, at jeg har skubbet rimelig meget på. Jeg har haft et ønske om at komme til FC København den seneste måneds tid.
- Jeg havde brug for en ny udfordring, og FCK passer rigtig godt til det. Jeg synes, at de har fede ambitioner, og det ville jeg gerne være en del af.
- Efter fire gode år i Prag havde jeg brug for en omvæltning og at møde nogle nye mennesker. Det er nogle af de overvejelser, som jeg har gjort.
Artiklen fortsætter efter billedet

Har det også været at vende hjem til Danmark, der trak i dig?
- Jeg synes mere, at det var FCK, der trak i mig. Jeg har været i udlandet i 13 år, og jeg har egentlig altid været glad for det. Men FCK trak i mig.
Du er jo tidligere FCM-spiller. Hvorfor var det lige FCK, der trak i dig?
- Det er lang tid siden. Det handler om sådan noget som at spille i Parken og København som by. Der er virkelig nogle fede plusser her, og det kunne også være fedt at spille med i toppen af dansk fodbold.
- Det er helt nyt for mig at spille Superliga. Det har jeg aldrig prøvet før, så det var også nogle af de ting, der trak i mig, siger Asger Sørensen.
Ud over Sparta Prag har 30-årige Asger Sørensen spillet for Regensburg, Salzburg og Nürnberg.

Tullberg-panderynker og optimisme i FCK
Ugens Suppe | Afsnit 6FC Midtjylland spiller ikke godt. Sådan lyder vurderingen fra panelet, som runder et transferpres i FCM og en Mike Tullberg, der er blevet mere rolig - og nok også mere bekymret.
Læs mere
FC København
3F Superliga



























